MW Law er et advokatfirma stiftet med det formål at bistå mennesker, der har sociale vanskeligheder eller støder ind i kritiske eller alvorlige situationer og tvister, som de ikke selv magter at løse, og som kræver juridisk faglighed.
MW Law ønsker at gøre det muligt for en bredere kreds af mennesker at få advokatbistand. Det gælder fx personer med beskeden indkomst og personer, der har vanskeligheder ved selv at antage en advokat, fx børn eller udsatte og sårbare personer.
Situation kan være, at man er blevet opsagt, har været i et trafikuheld, eller udsat for andre ubehagelige hændelser, f.eks. uacceptabel magtanvendelse, indgreb eller overgreb.
Det kan også være, at man er blevet sagsøgt og har brug for en advokat til at føre sagen.
Du kan læse mere om, hvilken rådgivning MW Law kan bistå dig med i det følgende afsnit. I det efterfølgende afsnit kan du læse om, hvem der rådgiver.
Vær dog opmærksom på, at MW Law aktuelt har meget begrænset aktivitet. Aktuelt består aktiviteten fortrinsvist i at være advokat for børn, der har brug for en advokat, navnlig som børneadvokat i sociale sager.
Har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte MW Law. Kontaktoplysningerne finder du nederst på sitet.
MW Law yder advokatrådgivning, herunder førelse af retssager, inden for følgende områder:

MW Law er en enkeltmandsvirksomhed stiftet og drevet af advokat Mads Wilmann.
Jeg er eneste person i firmaet. Det sikrer, at jeg er personligt involveret i alle firmaets sager fra begyndelse til afslutning.
Jeg blev uddannet jurist fra Københavns Universitet i 2017.
Jeg blev beskikket som advokat i 2020. Jeg har praktiseret siden da, med egen praksis siden 2023.
Mine første juridiske specialeområder blev erstatningsret (personskade), databeskyttelsesret, lejeret, fast ejendom, foreningsret og arbejdsret.
Min interesse for socialt arbejde har med tiden ført til en specialisering i social- og familieretten, forvaltningsretten og menneskeretlige spørgsmål.
Jeg er engageret i socialt arbejde, særligt børns rettigheder, herunder i menneskeretlig belysning. Børneretten, forstået som børns rettigheder og retlige handlerum, er aktuelt mit største fokus.
Jeg videreuddanner mig i socialfaglige metoder (psykologiske, pædagogiske osv.) Et vigtigt fokuspunkt for mig er, hvordan samspillet mellem disse metoder og juridiske metoder bør være i advokatgerningen, såvel som i andre sammenhænge.
Med afsæt heri er jeg specialiseret i at rådgive og repræsentere børn og klienter med sociale problemer eller vanskeligheder.
Uden for min advokatpraksis, som pt. er meget begrænset, bruger jeg meget af min professionelle tid i uddannelses- og forskningssektoren. Jeg er adjunkt på en professionshøjskole, hvor jeg underviser på socialrådgiveruddannelsen og bidrager til forskningen i socialt arbejde. Jeg er også beskikket som censor ved de juridiske universitetsuddannelser
Opstår der en tvist mellem klient og advokat, som ikke kan løses, kan klienten klage til Advokatnævnet. Advokatnævnet kan behandle klager om advokatens adfærd eller salær. På Advokatsamfundets hjemmeside kan læses nærmere. Advokatnævnet kontaktes på Kronprinsessegade 28, 1306 København K, på telefon eller via e-mail: klagesagsafdelingen@advokatsamfundet.dk. Læs mere på www.advokatnaevnet.dk.
Pasteursvej 12, 1799 København, Denmark
Tel +45 53 35 73 95 // e-mail: mw@mw-law.eu // www.mw-law.eu // CVR-nr.: 34837821
Copyright © 2023 MW LAW - Alle rettigheder forbeholdes.
Vi bruger cookies til at understøtte websidens funktionalitet og sikkerhed.
Desuden ønsker vi at bruge cookies til at analysere websitetrafik og optimere din websiteoplevelse, hvis du accepterer vores brug af cookies til disse formål. Cookies anvendes ikke til markedsføring.